Hvorfor, hvornår og hvordan skal du beskytte dig mod solen?

I anledning af Verdens Kræftdag har vi talt med dr. Nicole Ménard, hudlæge i Quimper i Frankrig, som dagligt arbejder med opsporing og behandling af hudkræft – en sygdom, der er særligt udbredt i hendes område. Hun deler her sin viden og sine råd om, hvordan vi bedst beskytter vores hud og indarbejder gode vaner i hverdagen.

Hvorfor er forebyggelse så vigtig i kampen mod hudkræft?

Over 80% af tilfældene skyldes overdreven udsættelse for naturlige eller kunstige UV-stråler og kunne undgås gennem fornuftig omgang med solen.

Solens fare undervurderes ofte, men UV-stråler blev allerede i 1992 anerkendt som kræftfremkaldende af IARC (International Agency for Research on Cancer). Når huden udsættes for UV-stråler, skades hudcellernes DNA og kræver reparation. Man kan sammenligne hudens solkapital med et personligt sol-budget – en grænse for, hvor meget UV-stråling huden kan tåle, før skaderne bliver permanente.

Alle hudtyper har brug for beskyttelse.

Uanset hudtype skal alle beskytte sig mod solen, da hver hudtype har en begrænset solkapital som gradvist udtømmes afhængigt af, hvor ofte og hvor intenst man udsættes for sol. Lys hud har mindre solkapital end mørk hud og skader som pigmentpletter, aldringstegn og hudkræft viser sig ofte tidligere.

Børn – især under 3 år – og teenagere har tynd og umoden hud og skal beskyttes særligt godt, da solskoldninger og langvarig soleksponering før puberteten direkte øger risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet.

Hvad er de vigtigste risikofaktorer for hudkræft?

Dr. Ménard:

Den største risikofaktor er udsættelse for UV-stråler: 4 ud af 5 hudkræfttilfælde hos voksne kan spores tilbage til soludsættelse i barndommen.

Solskoldninger i barndommen og teenageårene ses ofte hos patienter med modermærkekræft. Folk med lys hud og fregner er særligt udsatte for solskoldninger og har øget risiko for hudkræft.

Kronisk soludsættelse fremmer udviklingen af karcinomer og modermærkekræft på de områder af kroppen, der dagligt udsættes for sollys.

Kronisk soludsættelse – især blandt udendørsarbejdere som landmænd, bygningsarbejdere, gartnere og søfolk – fremmer udviklingen af karcinomer og modermærkekræft på de områder af kroppen, der dagligt udsættes for sollys.

Arvelig disposition til hudkræft udgør også en risikofaktor for nære familiemedlemmer, der bør være ekstra opmærksomme og beskytte sig.

Et stort antal modermærker (over 50) eller atypiske modermærker øger risikoen for modermærkekræft.

Immunsuppression – fx ved organtransplantation eller immundæmpende behandling – fremmer udviklingen af hudkræft og gør solbeskyttelse helt uundværlig for at begrænse risikoen.

Hvordan beskytter man sig bedst mod solen i hverdagen?

Dr. Ménard:

Vi har alle et ansvar for vores huds sundhed. At tage sig tid til at beskytte huden mod UV-strålernes skadelige virkninger er en investering i sund hud på lang sigt.

Her er de anbefalede vaner, du bør følge for effektiv solbeskyttelse:

1. Begræns ophold i solen, når UV-strålingen er stærkest, dvs. mellem kl. 12 og 16 (eller kl. 11-17 for særligt følsom hud) – også selvom det er overskyet. Hold øje med størrelsen på din skygge! Hvis din skygge er kortere end dig selv (UV-indekset er da over 5), skal du beskytte dig.
2. Ophold dig i skyggen så vidt muligt, men husk, at træer og parasoller ikke yder fuld beskyttelse, da UV-stråler reflekteres fra jorden.
3. Brug dækkende tøj og bredskyggede hatte eller kasketter med nakkeskygge, så nakke, hals og ører er beskyttet. UV-beskyttende tøj certificeret som UPF 50+ giver optimal beskyttelse og er særligt velegnet til vandaktiviteter eller længerevarende ophold i solen.
4. Brug wrap around-solbriller med CE-kategori 3, eller kategori 4 ved aktiviteter i sne eller på vand.
5. Brug bredspektret solcreme (med UVA-logo) på ikke-dækkede hudområder – påfør rigeligt og ofte. Vælg solcreme med mindst faktor 30. Husk, at total beskyttelse ikke findes – solcreme skal ikke bruges som undskyldning for længere ophold i solen. Miljøhensyn ved brug af solcreme taler for at vælge solbeskyttende tøj som førstevalg.
6. Følg UV-indekse vejrtjenester eller UV-apps – det hjælper dig med at vurdere risikoen og vide, hvor hurtigt du kan blive forbrændt, afhængigt af din hudtype. Vi skal være ekstra opmærksomme – især når det gælder børn – uanset om himlen er blå eller overskyet, for skyer blokerer ikke UV-stråler.

Mange forbinder solbeskyttelse med sommerferie – men skal vi beskytte os året rundt?

Dr. Ménard:

Solbeskyttelse bør være en daglig vane – ikke kun forbeholdt stranden om sommeren.

Jeg hører ofte patienter sige, at de ikke opholder sig i solen – selvom de har mange udendørsaktiviteter i hverdagen.

Faktisk bliver vi udsat for sol hver dag, ofte uden at være bevidste om det – også gennem bilruder eller på vej til og fra arbejde.

Det anbefales at beskytte sig fra marts til oktober, når UV-indekset er over eller lig med 3, samt ved solpåvirkning om vinteren i bjergene, hvor sneens refleksion forstærker UV-strålerne.

Allerede i april kan UV-indekset være lige så højt som midt om sommeren. Alligevel beskytter vi os typisk først i juli og august, selvom UV-strålingen er lige så intens på legepladsen, fodboldbanen eller byggepladsen i foråret.

Gør solbeskyttelse til en naturlig rutine – også for dine børn – og læg grundstenene til gode “ solvaner ” der reducerer risikoen for hudkræft.

Hvad er faresignalerne?

Dr. Ménard:

Kend din hud godt og hold øje med forandringer. Det gør dig opmærksom på nye eller ændrede hudforandringer.

Et karcinom, en kræftsvulst, kan vise sig som et sår, der ikke vil hele, en knop eller skorpe, der bliver ved med at gøre ondt.

Et modermærke, der vokser, skifter farve eller ser anderledes ud end dine øvrige modermærker, bør give anledning til bekymring.

ABCDE-reglen hjælper med at identificere modermærkekræft: En pigmenteret forandring med asymmetrisk (A) form; ujævne eller uskarpe kanter (B, borders), ujævn farve (C, colors), en diameter (D) på over 6 mm, og en udvikling (E, evolution) over tid.

Er du i tvivl, bør du kontakte din læge, som kan vurdere, om en speciallæge bør inddrages.

Hvilke budskaber vil du gerne give videre?

Dr. Ménard:

Vi kan kun reducere antallet af hudkræfttilfælde, hvis vi øger bevidstheden om UV-risici – både individuelt og på samfundsniveau.

Der findes ikke en sund solbrun farve.

Når medierne hylder solbrun hud kan det få folk til at søge solen eller bruge solarier uden tilstrækkelig beskyttelse. Det øger risikoen for hudkræft og fremskynder for tidlig ældning af huden. Solbrun hud er i virkeligheden et tegn på, at huden har lidt skade af UV-stråling. DER FINDES IKKE EN SUND SOLBRUN FARVE.

Solforebyggelse i barndommen og teenageårene er afgørende for at lære gode vaner og undgå kræft senere i voksenlivet.

Men det er aldrig for sent at begynde. Uanset alder er det en god idé at beskytte huden og passe på sin solkapital. Patienter, der har haft hudkræft, kan mindske risikoen for nye forandringer ved at beskytte sig konsekvent.

Ved at dele sin historie med andre kan tidligere patienter hjælpe med at skabe opmærksomhed og motivere til god soladfærd i omgivelserne.

 

Læs mere om UV-indekset på:
www.soleil.info

Eller download UV-vejrappen:

Android

Apple

 

Tak til dr. Nicole Ménard for dette lærerige interview.

Det vigtigste budskab? Gør solbeskyttelsesrutiner til en naturlig vane. At beskytte sig mod solen bør ikke føles som en byrde – det er en måde at passe på sig selv hver dag.