10 myter om solbeskyttelse
- Man kan ikke få solskader i blæsende, overskyet eller køligt vejr.
FALSK: Du kan sagtens få solskader i blæsende, overskyet eller køligt vejr. Solskader skyldes ultraviolet (UV) stråling – ikke temperaturen. Om sommeren kan en kølig eller overskyet dag have samme UV-niveau som en varm og solrig dag. Hvis det blæser, og dit ansigt bliver rødt, er det højst sandsynligt en solskoldning. ”Vindforbrænding” er nemlig ikke noget, der findes.
UV-stråler kan trænge gennem skyer, og refleksion fra skyer kan endda forstærke strålingen.
Tjek altid UV-indekset for kende det aktuelle niveau af UV-stråler.
- En selvbruner mørkner huden og beskytter mod solen
FALSK: Selvbruner forbedrer ikke kroppens evne til at beskytte sig mod solen. Du skal stadig bruge solbeskyttelse. Nogle selvbrunere indeholder solfaktor (SPF), men den er ofte lav, og du har stadig brug for ekstra beskyttelse.
- Solbeskyttelse er unødvendig, hvis man bruger kosmetik med SPF
FALSK: Medmindre din kosmetik har en SPF på 30 eller derover, bør du bruge solcreme under makeuppen, hvis du skal opholde dig i solen i længere tid. Hvis du er ude i solen i længere tid, skal du bruge en separat solcreme og genpåføre den hver anden time – ikke kun om morgenen.
Vær opmærksom på, at de fleste kosmetiske produkter ikke giver tilstrækkelig solbeskyttelse.
- Folk med olivenfarvet eller mørk hud har ikke risiko for hudkræft.
FALSK: Også personer med mørk eller olivenfarvet hud kan få hudkræft. Uanset hudtype kan udsættelse for UV-stråler fra solen og andre kunstige kilder, som f.eks. solarier, forårsage permanente hudskader. Selv hudtyper, der er mindre tilbøjelige til at blive forbrændt, kan stadig risikere at udvikle hudkræft, hvis UV-eksponeringen er for stor. Det er vigtigt at være forsigtig med solen – uanset hudfarve.
- Du kan være længere tid i solen med SPF 50+ end med SPF 30+
FALSK: Ingen solcreme fungerer som et skjold, og solbeskyttelse bør aldrig bruges som undskyldning for at være længere i solen.
Det lyder måske som en stor forskel, men SPF 50 giver kun lidt bedre beskyttelse mod de UVB-stråler, som forårsager solskoldning og øger risikoen for hudkræft. Solcreme med SPF 30 filtrerer ca. 96,7% af UV-strålerne, mens solcreme med SPF 50 filtrerer 98%. Det anbefales at bruge solcreme med mindst SPF 30, påført inden ophold i solen og gentaget hver anden time samt efter svømning, sved og aftørring med håndklæde.
- Du har brug for meget sol for at undgå D-vitaminmangel
FALSK: Du behøver ikke udsætte dig selv for skadelig UV-stråling for at danne D-vitamin. Forskning viser, at længere tids solbadning ikke øger D-vitamin-niveauet, men øger risikoen for hudkræft. Ved UV-indeks på 3 eller derover danner de fleste mennesker nok D-vitamin ved blot nogle få minutters sollys dagligt – fx på vejen til arbejde eller indkøb
I vintermåneder med lavt UV-niveau (under 3) kan det hjælpe at være udendørs omkring middagstid og være fysisk aktiv. Mennesker med større risiko for D-vitaminmangel er dem med naturlig meget mørk hud, dem med sygdomme eller medicin, der påvirker D-vitaminoptagelsen, dem, der dækker deres hud af religiøse eller kulturelle årsager, og dem, der kun får lidt eller slet ingen sol. Tal med din læge, hvis du tror, at du er i risikozonen for D-vitaminmangel.
- Du behøver ikke at bekymre dig om hudkræft - er den synlig, er den nem at behandle.
FALSK: Behandling af hudkræft kan være langt mere alvorlig end blot "at fjerne en plet". Det kan kræve operation, kemoterapi og efterlade varige ar. Hudkræft kan endda sprede sig til andre dele af kroppen. Hvert år dør mange mennesker af hudkræft.
Hold øje med nye eller pletter i forandring, og gå til lægen med det samme, hvis du opdager noget mistænkeligt. Og husk: Forebyggelse er altid bedre end behandling.
- Kun solbadere får hudkræft.
FALSK: Overdreven UV-eksponering sker ikke kun ved solbadning. Om sommeren i lande som Frankrig og Danmark kan vi blive udsat for skadelige UV-niveauer under hverdagens gøremål – fx når vi arbejder udendørs, går tur med hunden eller er på skovtur. Denne UV-eksponering akkumuleres over tid og øger risikoen for hudkræft.
- Hvis du bliver brun uden at blive skoldet, behøver du ikke solbeskyttelse.
FALSK: Der er altid en risiko ved at blive brun i solen. Hvis huden bliver mørkere, er det et tegn på celleskade – også uden rødme. Huden forsøger at beskytte sig ved at producere mere pigment, men UV-strålerne beskadiger stadig levende celler. Selv hvis du bliver nemt brun, er du stadig i risiko og skal beskytte dig.
- Du kan ikke blive solskoldet gennem en rude, fx i en bil.
FALSK: Du kan godt blive solskoldet gennem en bilrude. Utonet glas, som ofte bruges i bilers sideruder, reducerer, men blokerer ikke fuldstændigt, transmissionen af UV-stråler. Du kan derfor blive solbrændt, hvis du sidder længe ved en ikke-tonet rude, især når UV-indekset er højt. Endnu oftere bliver folk forbrændte i biler med åbne vinduer, hvor UV-strålingen frit rammer huden.
